Byggetilbud.net

byggetilbud

Har du mistanke om rotter i dit kloaksystem? Så kan det være en rigtig god idé at få monteret en rottespærre, så rotterne ikke kan komme ind i huset.

Rotter, der kravler op fra toilettet eller øvrige afløb i hjemmet er ikke en tanke, der er særlig behagelig at tænke på. Ikke desto mindre tænker mange først over rottesikringen når skaden allerede er sket.

Med en rottespærre får du sikret dine afløb, så rotterne i kloaksystemet ikke kan få adgang til dit hjem. Og det behøver ikke at være dyrt at få installeret en rottespærre hos dig.

Her på siden går vi i dybden med prisen på rottespærrer, og hvordan du kan bære dig ad med at få installeret en.

Rottespærre - Den bedste sikring mod rotter

Priser: Hvad koster en rottespærre inkl. montering?

Prisen for at få en rottespærre installeret inkluderer både prisen for selve rottespærren og for installationen af den i afløbet. Du må ikke selv installere en rottespærre – det er bestemt ved lov, at en autoriseret kloakmester skal stå for installationen.

Prisen for en ny rottespærre ligger typisk et sted mellem 1.100 kr. og 1.500 kr. Udsvinget i priserne afgøres bl.a. af producent og model.

Selve monteringen af rottespærre koster ca. det samme – fra 800 kr. til 1.500 kr.

I mange tilfælde kan du slippe for selv at finde en rottespærre, og istedet bestille en kloakmester til at tage en med, der passer til dit kloaksystem. Her skal du regne med en samlet pris fra ca. 1.500 kr. til 3.000 kr. Skal du have installeret flere rottespærrere skal du gange denne pris op med antallet, du ønsker. Nogle gange kan du være heldig at få rabat, hvis du skal have installeret flere rottespærrere på samme tid.

Derudover skal du også medregne en TV-inspektion af kloakken inden rottespærren monteres. TV-inspektionen sikrer, at kloakken er tæt, fri for blokader og ikke indeholder øvrige huller eller andet, der kan kompromittere rottespærrens funktion.

Hvad koster eftersyn af rottespærre?

Rottespærren har en begrænset levetid, og den kan godt gå i stykker efter nogle år – alt afhængigt af hvad den udsættes for i kloaksystemet. Desuden kan noget også komme til at sætte sig fast i rottespærren med tiden, hvilket kan holde den åben. Så har rotterne fri adgang til din bolig. 

Derfor skal rottespærren tilses en gang imellem, og mange laver også en eftersynsaftale med kloakmesteren.

En eftersynsaftale inkluderer typisk et eftersyn om året. Det koster mellem 400 kr. og 700 kr. med en årlig eftersynsaftale. Her vil kloakmesteren tilse rottespærren, og rense den for evt. fastsiddende elementer. Hvis rottespærren trænger til udskiftning får du en ny.

Samlet pris på installering af rottespærre inkl. alt

Det samlede regnestykke for installering af rottespærren inkl. montering og eftersyn ser sådan her ud:

  • Forudgående TV-inspektion af kloakken: 1.000-1.500 kr. 
  • Rottespærre inkl. montering: 1.500-3.000 kr.
  • Årlig eftersynsaftale: 500-700 kr. (løbende abonnement)

Den samlede pris nu og her er altså 2.500-4.500 kr., plus et løbende abonnement på 500-700 kr. om året.

Hent flere tilbud på montering af rottespærre

Hvis du gerne vil have installeret en rottespærre så billigt som muligt, så kan det nemt betale sig at hente flere tilbud på montering af rottespærren. 

Vi har en samarbejdsaftale med en tilbudsservice, som automatisk henter 3 tilbud for dig. Og der kan være mange penge at spare – tilbuddene er nemlig alle gode, og du kan vælge det billigste af dem. 

Det bedste er, at det er helt gratis og uforpligtende for dig. Du er altså ikke forpligtet til at gå videre med et af tilbuddene.

Lyder det som noget for dig? Om end ikke andet, så blot for at se hvad din nøjagtige pris vil blive?

Kan man selv montere en rottespærre?

Du må ikke selv montere en rottespærre – her er reglerne meget klare. Det er derimod en kloakmester, der skal stå for en autoriseret installering af rottespærren.

Du skal se det som en fordel, at det er en autoriseret montør, der installerer din rottespærre. På denne måde er du nemlig sikret en løsning, der fungerer som den skal. Hvis du begynder at installere rottespærren selv kan du hurtigt komme til at lave fejl, der gør, at den ikke fungerer som den skal. Derudover er miljøet i kloakken også af en art, der gør, at du potentielt kan smitte dig selv med skadelige sygdomme og bakterier. En autoriseret kloakmester ved hvordan man skal arbejde i kloakken, og har det rette udstyr til formålet.

Det koster, når først rotterne er der

Rottespærren er ikke et stykke udstyr, som du har lyst til at spare på. For når først rotterne er i dit hjem, så kan det være rigtig svært at slippe af med dem igen.

Rotter er relativt store gnavere, men de kan gemme sig de mest utrolige steder. Typisk kravler de under gulvet, bag reolerne eller i hulrummene mellem køkkenets skabe. Om natten kommer rotterne frem, og mæsker sig i alt dét, der står fremme rundt omkring. 

Rotter bærer på sygdomme, og rotter i hjemmet er forbundet med stor risiko for smitte til mennesker. Hvis du har små børn eller kæledyr i huset kan rotterne også være farlige og gå til angreb, hvis de føler sig trængt op i en krog. Desuden kan rotter også forårsage stor materiel skade på dit hjem – og det kommer du selv til at punge ud for i sidste ende.

Du bør spare dig for bekymringerne, og forebygge, at du kommer i en situation, hvor du skal til at bekæmpe rotter i hjemmet. Rottespærren er blandt de mest effektive redskaber til en solid forebyggelse.

Hvad er en rottespærre?

En rottespærre er en smart lille løsning, der forhindrer, at rotterne kan få adgang til dit hjem fra kloakken – samtidig med, at der er fri gennemstrømning for vand.

Som oftest opsætter man en rottespærre i kloakstikledninger og regnvandsledninger, der fungerer som afløb fra dit hjem og ud til hovedkloakken. Rotterne findes nemlig i hobetal i det store kloaknet – og det er dem, du gerne vil undgå får adgang til din bolig.

Selve rottespærren er en lille ringformet spærre af rustfrit stål, der sættes ind i kloakstikledningen. Hvis rotterne passerer igennem stikledningen med en rottespærre fungerer rottespærren sådan, at rotten godt kan komme væk fra hjemmet – men ikke tilbage igen. Med andre ord er det en envejs-åbning væk fra din bolig.

Der findes også alternativer til den normale rottespærre – dem kan du læse mere om længere nede på siden.

Virker en rottespærre altid?

En rottespærre er blandt de mest effektive midler, når du gerne vil forhindre, at rotter fra hovedkloakken ikke finder vej ind til din bolig. Men en rottespærre fungerer ikke som en garanti mod rotter.

Hvis du har en rottespærre installeret kan du stadig plages af rotter – af tre årsager.

For det første kan noget sætte sig fast i rottespærren, som holder den åben. Det kan være en klump papir eller andet, som har problemer med at passere gennem rottespærren. Hvis rottespærren holdes åben kan det i nogle tilfælde resultere i fri passage for rotter den anden vej. En serviceaftale med din lokale kloakmester sikrer dig kontinuerlige tjek til rottespærren – så alt fortsætter med at være som det skal være.

For det andet, så kan rottespærren være defekt. En rottespærre har ikke en uendelig levetid, og materialet i rottespærren mister noget af sin bevægelighed med tiden. Derfor er det – igen, igen – en god idé med en serviceaftale hos din lokale kloakmester.

For det tredje, så vil du selvfølgelig godt kunne plages af rotter, der finder vej til din bolig på andre måder end gennem kloaksystemerne. Rotter trives i kloakker, men de lever også i byer, skove og på marker. Hvis du har hoved- eller terrassedøren stående åben i længere tid uden opsyn, og det lugter lækkert af mad indenfor, så kan en forbipasserende rotte se situationen som en invitation til festmiddag. Hvis du er uheldig bosætter den sig i hulrummene i boligens vægge, gulve eller bag skabe og paneler.

Er der ulemper ved at få installeret en rottespærre?

En rottespærres primære funktion er at sikre hjemmet mod rotter. Hvis ikke du får en rottespærre installeret, så kan du næsten være sikker på, at du på et eller andet tidspunkt vil få problemer med skadedyr fra kloakken.

Når det er sagt, så er der også ulemper ved at få installeret en rottespærre. Nogle oplever for eksempel, at kloakrøret tilstoppes en gang imellem. Årsagen til dette problem er, at rottespærren tilsnævrer kloakrøret. Hvis der kommer store mængder gennem systemet på én gang kan det altså forårsage en tilstopning. I dette tilfælde skal du have fat i kloakmesteren, der hurtigt kan udbedre problemet.

En anden ulempe ved en traditionel rottespærre er, at den godt kan sættes midlertidigt ud af funktion, hvis noget sætter sig fast i rottespærren. Så kan den nemlig ikke lukke ordentligt af for udefrakommende skadedyr. Igen er det hurtigt løst med et eftertjek af kloakmesteren.

Det er lovpligtigt at sikre mod rotter fra afløbsinstallationerne

Hvis et hjem plages af rotter, så er det som oftest gennem kloaksystemet, at rotten har fået adgang. Dét er da også en af de primære årsager til, at det i Danmark er bestemt ved lov, at man skal få rottesikret hjemmets afløbsledninger.

Helt konkret har du pligt til at få installeret en rottespærre, hvis boligen ikke allerede har det – eller jævnligt at få tilset den, du har. Der er ikke noget krav om hvilken type rottespærre, du skal installere, så længe afløbsledningerne blot er sikrede mod rotter.

I udgangspunktet vil en bygning, når den opføres, få installeret en eller anden form for rottesikring i afløbsledningen. Men mange husejere glemmer at få den tilset med årene – og så går rottesikringen altså i forfald. Hvis du har boet i dit hus i flere år uden at få tilset din løsning bør du derfor som minimum få bestilt et eftertjek af den rottesikring, din bolig har installeret i afløbsledningen.

Alternativer til rottespærre

Den almene rottespærre er ikke den eneste type løsning, der findes hvis du gerne vil have sikret dit afløb mod rotter.

Et alternativ er en elektrisk kloakfælde. Denne løsning fungerer ved, at en sensor registrerer når et dyr bevæger sig op ad afløbet mod dit hjem. Her vil en række syle udløses, som rammer rotten fra oven, så den dør på stedet. Sylene trækker sig tilbage ved vandpåvirkning – så ved næste skyl tilbage vil rotten skylles med ud af systemet igen.

Den elektriske kloakfælde kræver mere vedligeholdelse end en regulær rottespærre af rustfrit stål. Den er også dyrere. Netop derfor er der også mange, der vælger at gå med en almindelig rottespærre – og den fungerer også lige så godt, selvom den ikke dræber rotterne.

Hvis du har mistanke om rotter i dit hjem

Hvis du har mistanke om rotter i dit hjem bør du først og fremmest tage fat i din kommunes lokale rottebekæmpelse. Du skal anmelde rotterne på borger.dk, hvorefter du vil blive kontaktet af rottebekæmperen.

Det er helt gratis for dig – men processen herefter kan godt være omfattende, alt afhængigt af hvor slemt det står til.

Hvis der blot er tale om en enkelt rotte, der har fundet vej til din bolig, så handler det blot om at få lagt fælder ud i hjemmet, og håbe, at rotten går i. Hvis der er tale om flere rotter, der har bygget rede i dit hus, så kan det være nødvendigt at brække gulvet op, pille køkkenet ned eller undersøge væggene for potentielle hulrum, hvor de kan gemme sig. Og her begynder det potentielt at kunne koste dig penge – for det er altså noget, du selv kommer til at betale for.

Når vi taler om rotter, så er forebyggelse altid bedre end håndtering af problemet, når det allerede er opstået. Rottespærren er derfor ikke noget, du vil spare på.