Byggetilbud.net

byggetilbud

Alt om varmepumper | Økonomi, priser og tilbud

Varmepumpen er en moderne, grøn opvarmningsform, der ofte er billigere at opvarme med end de fleste øvrige alternativer på markedet. Hvis du overvejer at investere i en varmepumpe, så åbner der sig dog et helt landskab af informationer og spørgsmål, som du skal tage stilling til.

Hvilken model skal du købe? Er det økonomisk fornuftigt ift. de alternativer, du har til rådighed? Hvordan får du så lige det hele sat i værk? Og hvad er en varmepumpe egentlig?

Alt dette, og meget mere, finder du masser af viden om på siden her. Vi tager dig i hånden, og klæder dig godt på, så du selv kan beslutte dig om varmepumpen er en god idé i din situation.

Vil du spare penge ved at få flere tilbud på opgaven?

Hent 3 gratis tilbud på en varmepumpe til din bolig

Prisen på varmepumper svinger meget. Når du overvejer at investere i en varmepumpe, så er det rart at vide hvad du helt konkret har at arbejde med – for budgettets skyld.

Du kan nemt få konkrete tal på bordet, hvis du overvejer at investere i en varmepumpe. Du kan nemlig bruge Danmarks førende tilbudsservice til at hente 3 tilbud fra lokale installatører på køb og installation af en varmepumpe til din bolig. Tilbudsrunden giver også udbyderne et incitament til at underbyde hinanden – potentielt kan du spare op til 30% af den samlede pris på denne måde.

Det bedste er, at det koster dig ingenting, og du forpligter dig ikke til at benytte nogen af tilbuddene. Omgangen er på huset.

Skulle du alligevel vælge at benytte dig af et af tilbuddene får du flere fordele med i handlen:

  • Gratis entrepriseforsikring på op til 35.000 kr. inkluderes
  • Du får udelukkende tilbud fra autoriserede installatører
  • Du kan selv vælge det tilbud, du synes er bedst
  • Du sparer tid på selv at forhandle
  • Du sparer op til 30% af prisen

Lyder det som noget for dig?

Pris på Varmepumpe

Disse fordele får du ud af en varmepumpe

Varmepumper er i stigende grad et populært alternativ herhjemme, når danske borgere skal udskifte fyr eller fjernvarme med en alternativ opvarmningsmodel. Og der er mange årsager til, at varmepumperne har fået så godt et ry. Herunder gennemgår vi nogle af de største fordele ved at anskaffe sig en varmepumpe til opvarmning af hjemmet.

Fordel 1: En varmepumpe opvarmer hjemmet billigt

En af de primære fordele ved at få en varmepumpe installeret i dit hjem er, at varmepumpen udgør en af de billigste opvarmningsformer i drift. En varmepumpe vil spare dig for penge over tid – og det er næsten uanset hvilken opvarmningsmetode, du bruger i dag.

En varmepumpe kører på el – men strømmen går ikke direkte til at danne varme. I stedet bruges strømmen til at opsamle den varmeenergi, der findes i luften uden for dit hjem. Energien kondenseres, og bruges til at sende opvarmet luft ind i dit hjem. Og denne metode til at generere varme til hjemmet på har vist sig at være blandt de mest energieffektive kommercielle metoder til opvarmning, der findes.

Læs med længere nede, hvor vi går i dybden med økonomien i en varmepumpe kontra andre alternativer til opvarmning.

Fordel 2: Varmepumper er sikre i drift

Varmepumper er generelt sikre og stabile i drift. De kræver sjældent større reparationer, og mængden af vedligeholdelse, der følger med en ny varmepumpe, er lav. Desuden er varmepumper også ganske nemme at betjene. De fleste varmepumper leveres med en fjernbetjening, som du kan styre varmepumpen med. 

Derudover er der også kommet varmepumper på markedet, der forbinder sig til internettet. Så kan du fjernstyre varmen i din bolig via en app på din mobil.

Fordel 3: En varmepumpe fremtidssikrer din bolig

Varmepumpen udgør en fremragende kandidat som fremtidens foretrukne opvarmningsform. Det gælder både for boliger såvel som virksomheder. 

Årsagen er simpel: Varmepumpen skal nemlig udelukkende bruge strøm for at trække varmen ud af brændslen – som jo er luften omkring din bolig. Og da strøm kan produceres via vedvarende energikilder (fx gennem vindmøller og solceller), så kan varmepumper ad den vej bidrage til den grønne omstilling.

Inden længe vil vi garanteret se, at flere øvrige metoder til at opvarme boliger og bygninger med vil blive udfaset. Det gælder både alle de opvarmningsmetoder, der bruger fossile brændsler – men på længere sigt potentielt også biobrændsel.

Fordel 4: En varmepumpe forøger boligens værdi

En varmepumpe giver dig ikke blot billigere varme i hjemmet – varmepumpen kan nemlig også være med til at forbedre boligens værdi. Og det er der flere årsager til.

For det første, så er varmepumpen et blåstempel af boligens fremtidssikring. Det har vi lige været inde på. Når du har installeret en varmepumpe i din bolig, så vil opvarmningsformen ikke skulle udskiftes i nærmeste fremtid. Det samme kan ikke siges om mange af de andre opvarmningsformer, der i øjeblikket er udbredt i Danmark.

Derudover vil en varmepumpe også kunne forøge din boligs værdi ved at bidrage til, at boligen får et bedre energimærke. Energimærket fortæller noget om hvor miljø- og forbrugsvenlig din bolig er. Energimærket er en mærkeordning, alle potentielle købere nemt kan forholde sig til – og jo bedre energimærke, din bolig har, desto mere vil boligen, alt andet lige, være værd.

Fordel 5: Varmepumpen kan også nedkøle din bolig

Varmepumper bruges generelt i Danmark til opvarmning af boligen. Men vidste du, at varmepumpen også kan vende opvarmningsprocessen om – og nedkøle din bolig i de varme sommermåneder? 

Med en varmepumpe får du altså en kombineret opvarmnings- og aircondition-løsning i én samlet pakke.

Vil du spare penge ved at få flere tilbud på opgaven?

Økonomien i en varmepumpe

Der er generelt rigtig god økonomi i at anskaffe sig en varmepumpe – især hvis du bor uden for et fjernvarmeområde. Hvor stor gevinsten er for dig afhænger selvfølgelig af den måde, du i øjeblikket opvarmer din bolig på.

Herunder ser du en tabel, hvor du kan få et fingerpeg om de gennemsnitlige årlige forbrugspriser ved forskellige opvarmningsformer (priser ultimo 2022). Vi har rangordnet listen, så du øverst kan se hvilke opvarmningsformer, der er billigst i drift.

Opvarmningstype

Gns. årlige forbrugspriser (inkl. brugsvand)

Luft-til-vand varmepumpe

10.964 kr.

Luft-til-luft varmepumpe

12.544 kr

Fjernvarme

13.041 kr.

Gasfyr

23.148 kr.

Oliefyr

29.225 kr.

Brændeovn

33.307 kr.

Elradiatorer

34.538 kr.

Pillefyr

36.381 kr.

(Her er kilden til vores data.)

Af listen fremgår det tydeligt, at varmepumperne brillerer, når det kommer til de laveste gennemsnitlige forbrugspriser.

Det skal siges, at vi i denne liste ikke har taget højde for investeringsudgifter, afskrivninger samt løbende service og vedligeholdelse på de forskellige opvarmningsformer. Når man tager disse faktorer med i regnestykket ser det overordnet set en smule anderledes ud – særligt fordi der ikke er afskrivninger eller vedligeholdelsesudgifter forbundet med fjernvarme for dig. 

Hvis du bor i et sted, hvor du kan få fjernvarme, så er det primært her, hvor det kan betale sig at regne lidt ekstra efter på tallene. For hvis fjernvarmeværket generelt har billige priser, så kan det i mange tilfælde godt betale sig at få anlagt fjernvarme i din bolig frem for at investere i en varmepumpe-løsning.

Du slipper for elafgifter, når du opvarmer med varmepumpe

En af de store skattemæssige fordele ved at have en varmepumpe har at gøre med elregningen. Når du opvarmer din bolig via en varmepumpe, så er du nemlig berettiget til at få strøm til en reduceret pris for den del af dit forbrug, der overstiger 4.000 kWh pr. år.

Og dette er en grænse, som du med garanti vil bryde med en varmepumpe, da den som bekendt bruger en god andel af strømregningen til at generere varme.

Under normale omstændigheder betaler du ca. 90 øre i afgifter pr. kWh strøm, du forbruger. Afgifterne udgør her omkring halvdelen af den samlede pris for én kWh. 

Men med en varmepumpe kan du få reduceret din afgift – til sølle 0,8 øre pr. kWh. 

I praksis betyder det en halvering af elregningen for det strømforbrug, der overstiger 4.000 kWh. pr. år.

Mange glemmer at medregne denne faktor i budgetlægningen – men den er ganske afgørende for økonomien i at eje en varmepumpe.

Vil du spare penge ved at få flere tilbud på opgaven?

To typer af varmepumper

Når det kommer til varmepumper, så er der overordnet set to forskellige typer af varmepumper, du kan investere i: Luft-til-luft varmepumper og luft-til-vand varmepumper. Herunder fortæller vi lidt om hvad lighederne og forskellene er.

Luft-til-luft varmepumpe

En luft-til-luft varmepumpe er den billigste varmepumpe, du kan finde på markedet. Med en luft-til-luft varmepumpe kan du få opvarmet rummene i din bolig med varm luft, som varmepumpen sender i cirkulation. Luft-til-luft varmepumpen er altså idéel for dig, der søger en billig måde at opvarme boligen på.

Luft-til-luft varmepumpen kommer dog med en begrænsning, der er afgørende for mange. Du kan nemlig ikke få opvarmet vandet i dit hjem med en luft-til-luft varmepumpe. Den opvarmer udelukkende dine rum med varme – men hvis du fortsat gerne ville kunne tage varme bade, eller vaske op med varmt vand ud af hanen, så kræver det yderligere foranstaltninger.

Luft-til-vand varmepumpe

En luft-til-vand varmepumpe koster en god del mere end en luft-til-luft varmepumpe. Til gengæld kommer luft-til-vand varmepumpen også med en komplet opvarmningsform, der komplet kan erstatte din nuværende opvarmningsløsning.

En luft-til-vand varmepumpe opvarmer vand ved at trække varmen ud af luften omkring din bolig. Dette vand sendes videre ud i vandrørene i din bolig, hvorfra du kan bruge det til at opvarme alle rummene via radiatorer, gulvvarme, osv. Derudover kommer langt de fleste luft-til-vand varmepumper også med varmtvandsbeholdere, som kan give dig varmt vand i bruseren samt til opvasken.

Pris: Det koster en varmepumpe

Nu har vi introduceret de to typer af varmepumper, du kan vælge imellem. Så lad os her til en start få nogle priser på bordet, og se lidt på økonomien i at få købt og installeret en varmepumpe.

Prisen på en varmepumpe afhænger primært af hvilken type varmepumpe, du vælger. Altså: om det er en luft-til-luft varmepumpe eller en luft-til-vand varmepumpe. Luft-til-luft-varmepumper koster under 30.000 kr., men opvarmer kun rummene i boligen. Luft-til-vand varmepumper koster op til 150.000 kr., men giver dig en fuld varmeløsning til hele hjemmet.

Vælger du en luft-til-luft varmepumpe, så ser priserne nogenlunde sådan her ud:

Pris på selve luft-til-luft varmepumpen: 4.000 kr. – 22.000 kr.
Samlet pris inkl. montering: 10.000 kr. – 30.000 kr.

Vælger du en luft-til-vand varmepumpe, så er prisen højere. Her skal du forvente:

Pris på selve luft-til-vand varmepumpen: 30.000 kr. – 110.000 kr.
Samlet pris inkl. montering: 40.000 kr. – 150.000 kr.

Som du kan se svinger priserne på varmepumper meget. Den endelige pris på din løsning afhænger både af hvor stort et areal, varmepumpen skal opvarme, omfanget af installationen, hvor du bor samt en række andre forhold.

Hvilke faktorer påvirker prisen på varmepumper?

Prisen på varmepumper og installationen af varmepumper svinger rigtig meget. Der er flere faktorer, der har en indvirkning på den endelige pris på en varmepumpe inkl. installation i din bolig. Herunder skal vi se på nogle af dem.

Varmepumpens type
Som vi allerede har nævnt ovenfor, så er den primære faktor, der bestemmer varmepumpens pris altså hvilken type varmepumpe, der er tale om. Luft-til-luft varmepumper er billigere end luft-til-vand varmepumper, men førstnævnte har også sine begrænsninger. Luft-til-vand varmepumper opvarmer derimod alle hjemmets rum via en opkobling til hjemmets VVS-kredsløbet.

Varmepumpens mærke
Det gælder for varmepumper som for alle øvrige produkter, du kan finde på det frie marked: Forskellige producenter prissætter deres produkter forskelligt. Hvis du finder en billig varmepumpe fra en billig producent, så kan du spare nogle penge nu og her. Men måske er det i bytte for en mere begrænset kapacitet, eller en kortere forventet levetid – så det skal du være opmærksom på.

Varmepumpens kapacitet
Varmepumpens kapacitet har også meget at sige ift. varmepumpens pris. Hvis du bor i en stor bolig, så kræver opvarmningen af boligen en varmepumpe med tilsvarende stor kapacitet – og omvendt for en mindre bolig. Nøglen her er at vælge en varmepumpe med en kapacitet, der svarer til boligens størrelse og opvarmningsbehov. Her kan det også være en fordel at tage bestik af hvor godt boligen er isoleret.

Installationens omfang
Du må ikke selv installere en varmepumpe, uanset varmepumpens type – det kræver en autoriseret installatør. Luft-til-luft varmepumper kræver blot, at varmepumpens ude- og indedel forbindes, samt at varmepumpen sluttes til strøm. Installationen af en luft-til-vand varmepumpe er mere omfattende, da boligens VVS-system også skal tilsluttes. Prisen på installationen af varmepumpen svinger selvsagt med installationens omfang.

Tilbud
Du kan med fordel forhandle lidt med producenterne eller installatørerne om prisen for at få den presset nedad. Vi anbefaler på det kraftigste, at du går i dialog med udbyderne om prisen på varmepumpen inkl. installation. Hvis du ikke er specielt glad for at forhandle, så kan du også nemt automatisere denne del ved at bestille 3 tilbud længere oppe på siden.

Energitilskud
Inden du takker ja til et tilbud fra en udbyder af varmepumper kan du med fordel se, om du er berettiget til at søge om energitilskud til installationen af din varmepumpe. Energitilskuddet er et offentligt tilskud, som du kan søge fra en pulje af begrænset størrelse. Alle boliger med et lavt energimærke kan som udgangspunkt søge om energitilskud til varmepumper.

Vil du spare penge ved at få flere tilbud på opgaven?

Sådan kan du spare penge på varmepumpen

Listen, som vi har lavet herover, giver dig et godt overblik over de forskellige faktorer, der gør sig gældende, når prisen på din varmepumpe-løsning inkl. installation skal sættes fast. 

Du kan selv være med til at påvirke den endelige pris på varmepumpen. Herunder giver vi dig nogle konkrete råd, der typisk kaster de fleste besparelser af sig, når du skal investere i en varmepumpe.

Hent 3 tilbud på varmepumpen

Din bedste mulighed for at spare mange penge er ved at benytte dig af tilbudsservicen, som vi nævnte tidligere. Udbyderne ser jo dig som en potentiel kunde. Når du bestiller 3 tilbud fra lokale udbydere, så sætter du automatisk disse udbydere i konkurrence med hinanden – og det presser prisen nedad.

Det er ikke uhørt, at nogle af vores brugere sparer helt op til 30% på den samlede pris på deres varmepumper, inkl. installation. Og når investeringen i en varmepumpe er i en større størrelsesorden, så bliver en 30% besparelse altså hurtigt til mange penge i det samlede budget.

Tilpas varmepumpen til dit behov

Du skal være kritisk, når du køber en varmepumpe til hjemmet. Og her tænker vi særligt på varmepumpens kapacitet.

Hvis du får en varmepumpe med for lille kapacitet, så risikerer du, at den ikke kan opvarme din bolig ordentligt. Hvis du ikke har andre muligheder for at supplere op med øvrig varme går det ikke bare ud over komforten i hjemmet, men i værste fald kan det også gå ud over hjemmets indeklima. Og et dårligt indeklima er usundt – både for jer, der bor i hjemmet, og for boligen selv.

Hvis du derimod får en varmepumpe med for høj kapacitet, så kommer du til at betale for mere end du får ud af løsningen. En varmepumpe med høj kapacitet koster typisk både mere i anskaffelse og installation, men det er heller ikke atypisk, at den løbende vil bruge mere i strøm end en mindre varmepumpe.

Sørg derfor for at have de kritiske briller på, når du bestiller en varmepumpe. Tal med udbyderen om dit behov, og læs dig ind i de løsninger, de foreslår til dig. Hvis varmepumpens kapacitet ikke svarer til dit behov, så kan det godt betale sig at gå lidt i rette med de løsninger, der er på bordet.

Søg om energitilskud til varmepumpen

Når du skal have installeret en varmepumpe til boligen, så kan du med fordel se, om du er berettiget til at søge om energitilskud via Energistyrelsens pulje.

Energitilskuddet er et tilskud til projekter vedr. energirenovering, som det offentlige udbyder for at fremme den grønne omstilling i Danmark. Tilskuddet udbetales til dig som et skattefrit kontant-beløb. Afhængigt af hvilken varmepumpe, du skal have installeret, kan du få alt fra 10.000 kr. og op til 30.000 kr. i tilskud.

For at være berettiget til energitilskud til din nye varmepumpe kræver det, at du opfylder en række krav, bl.a.:

  • Boligen skal være en helårsbolig
  • Boligens nuværende energimærke er E, F eller G
  • Der er endnu ikke underskrevet en købsaftale med udbyderen af varmepumpen
  • Der er penge tilbage i energitilskudspuljen

Du kan læse mere om energitilskuddet på Energistyrelsens hjemmeside. Her kan du også se hvilke øvrige krav, du skal opfylde for at få tilskud til varmepumpen, samt om hvornår næste tilbudspulje åbner for ansøgninger.

Få varmepumpe på abonnement

Hvis en investering i en varmepumpe er en for høj udskrivning i dit budget, så er du bestemt ikke den eneste, der står med dét problem. 

For at komme problemet med de høje investeringsudgifter i forkøbet vælger mange udbydere af varmepumper at tilbyde en varmepumpe-løsning på abonnement. Abonnementet fungerer ved, at du betaler et lavt engangsbeløb for monteringen af varmepumpen, et månedligt abonnement samt for dit forbrug. 

Der er flere fordele forbundet med en varmepumpe på abonnement. Dem skal vi se på herunder.

Du slipper for de høje investeringsudgifter

Når du får en varmepumpe på abonnement, så slipper du for den primære barriere, der ellers sætter en stopper for de flestes drømme om billigere varme. Vi taler selvfølgelig om de høje investeringsudgifter.

Med en varmepumpe på abonnement skal du nemlig blot betale et mindre engangsbeløb for at få installeret varmepumpen. Typisk ligger engangsbeløbet på omkring 7.500 kr. – 12.500 kr. Det er noget, som de fleste kan være med på.

Ud over engangsbeløbet skal du betale et månedligt abonnement for din varmepumpeløsning. Dette abonnement ligger typisk på mellem 500 kr. og 1000 kr. Til sidst betaler du selvfølgelig også for forbruget – altså, for den strøm, som varmepumpen trækker til opvarmningen af dit hjem.

Alt i alt er løsningen billig her og nu, da de høje anlægsudgifter fordeles ud over varmepumpens levetid med abonnementsløsningen. Og selvom et abonnement umiddelbart kan lyde som en ekstra ulempe over tid, så er der som oftest også penge at spare på denne model grundet varmepumpens billige driftsomkostninger.

Du slipper for løbende bekymringer

En varmepumpe er et stykke moderne teknologi – men den kan selvfølgelig godt gå i stykker alligevel. Og når det er tid til at reparere på varmepumpen, så slipper du for bekymringerne med en abonnementsløsning.

Når du får en varmepumpe på abonnement, så inkluderer abonnementet ikke blot afbetalingen på etableringsudgifterne. Abonnementet udgør en “all inclusive”-service, hvor du får løbende reparationer og vedligeholdelse af varmepumpen med i prisen.

Det sparer dig for bekymringer, da du ikke påtager dig nogen risiko ved en abonnementsløsning. Her skal du blot betale abonnementet – og ellers sove godt og trygt om natten.

Du slipper for at bruge tid på vedligeholdelse

Hvis du i forvejen har fyr derhjemme, så ved du garanteret, at der går tid med vedligeholdelsen af maskinen. Der skal påfyldes brændsel; der skal sørges for rengøring; og nogle gange er det også en større vedligeholdelsesrunde, der skal til.

Med en varmepumpe på abonnement slipper du for at forholde dig til varmepumpen, når først den står der. Du betaler blot abonnementet, og kan ellers kigge den anden vej – for varmepumpens vedligeholdelse er ikke dit ansvar med en abonnementsløsning.

Vil du spare penge ved at få flere tilbud på opgaven?

Er der ulemper ved at få en varmepumpe?

Du kan nok godt mærke det, når vi taler så varmt om varmepumper, som vi gør her på siden: Vi er ret vilde med denne opvarmningsløsning. Årsagerne til dette er mange, men dem har vi allerede gennemgået flere af.

Hvad er så ulemperne ved at få en varmepumpe? Er der overhovedet nogen ulemper?

Svaret er selvfølgelig ja. Og selvom ulemperne ikke er mange, så kan det alligevel være fint at være opmærksom på møntens bagside, når du stadig overvejer om en varmepumpe er noget for dig.

Herunder giver vi et overblik over det, folk typisk opfatter som ulemper ved at få en varmepumpe.

Varmepumper er dyre at købe og installere

En af de primære ulemper ved varmepumper har vi allerede været inde på: De er dyre at anskaffe. Det er simpelthen bare ikke alle husejere, der har råd til at investere i en varmepumpe nu og her.

Heldigvis er der abonnementsløsninger, som de fleste har budget til at drage fordel af. Men økonomien er som tommelfingerregel bedst i en ordinær anskaffelse.

Varmepumper er ikke lydløse

Varmepumper arbejder dag og nat for at opvarme dit hjem. Og ligesom de fleste andre opvarmningssystemer støjer, så er varmepumpen altså heller ikke lydløs. Problemet opstår særligt med varmepumpen, da den ikke er gemt ad vejen i et fyrrum i et hjørne af huset – for at opvarme effektivt skal indedelen helst være centralt placeret. Og det kan støje en smule. Det samme gør sig gældende for udedelen, der kommer til at stå op ad husets mur.

Begrænset effektivitet i meget koldt vejr

Varmepumpen er kendt for at kunne generere varme i al slags vejr – også selvom det er frostgrader. Når det er sagt, så er der temperaturer, hvor varmepumpen ikke arbejder lige så effektivt under. Hvis termometeret udenfor en gang imellem viser -20 grader celsius, så kan nogle modeller have problemer med at trække tilstrækkeligt med varme ud af de kolde omgivelser.

I Danmark er dette dog sjældent et problem – så i udgangspunktet er der ikke grund til bekymring på denne front.

Behov for ekstra varmekilde

Hvis du vælger en luft-til-luft varmepumpe, så kan du have behov for en ekstra varmekilde til brugsvandet i din bolig. Det kan for eksempel være et eksisterende fyr, som du stadigvæk skal gå og fyre på. Det samme gør sig gældende, hvis du gerne vil sikre varmen i dit hus i særligt kolde perioder.

Hvordan virker en varmepumpe?

En varmepumpe virker, kort sagt, ved at trække varme-energien ud af de udendørs omgivelser, og kondensere denne energi på et mindre areal, så varmen koncentreres. Denne varme sendes derefter ud i hjemmets rum – eller, med en luft-til-vand varmepumpe, ud i hjemmets varmerør.

Det er faktisk det samme princip, der benyttes i et almindeligt køleskab, eller i en fryser – bare den anden vej rundt. Køleskabet trækker varmen ud af dets indholdsrum ved at koncentrere varmeenergien fra rummet, og sende den ud i omgivelserne. Hvis du mærker på bagsiden af dit køleskab vil du ofte mærke, at den er varm. Og det er altså varme inde fra køleskabets indre, der skubbes ud i køkkenet – også selvom køleskabet viser 5 grader celsius på termometeret.

Må jeg selv installere min varmepumpe?

Der er mange, der fikst tænker, at man jo selv kunne installere sin varmepumpe for at spare penge på installationen. Men det må du faktisk ikke.

Det er ved lov bestemt, at der skal en professionel el-tekniker og faglig installatør til, når varmepumpen skal monteres. Konkret er det to ting, du ikke selv må foretage dig: 

  1. Du må ikke selv tilslutte varmepumpen til strøm
  2. Du må ikke selv forbinde kølervæske-elementerne mellem den udvendige og den indvendige varmepumpe

Du må selvfølgelig gerne selv placere varmepumperne de steder, hvor de skal stå, hhv. inden i og uden for din bolig. Men det er også sådan cirka dét, du selv må gøre.

Vil du spare penge ved at få flere tilbud på opgaven?

Varmepumpe vs. fjernvarme

Længere oppe på siden her finder du en tabel, der viser dig de gennemsnitlige årlige driftspriser på forskellige opvarmningsmetoder. I tabellen kan du se, at den eneste opvarmningsmetode, der i drift rent økonomisk kan konkurrere med varmepumperne, er fjernvarme.

Spørgsmålet er så: Hvis du ligger i et fjernvarmeområde, hvad er så det økonomisk bedste valg for dig? Fjernvarme eller varmepumpe?

Mange steder er svaret faktisk ganske let – for hvis du bor i et område, der er dækket af fjernvarme, kan du have tilslutningspligt. Tilslutningspligten er bestemt af kommunen, og skal være med til at sikre driften af det lokale fjernvarmeværk.

I nogle områder kan du godt være dækket af fjernvarmeværkets service uden at have tilslutningspligt. I disse tilfælde bør du først og fremmest læse op på prisen på fjernvarme i dit lokalområde. Den årlige gennemsnitspris pr. husstand for et givent varmeforbrug svinger nemlig fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk. Du kan læse mere om prisen for fjernvarme i dit fjernvarmeområde her.

Derefter kan du lave en beregning, der viser dig hvor meget billigere det vil være at få varme i dit hjem via en varmepumpe kontra fjernvarme. Når du sidder med den årlige forskel i driftsomkostninger på de to alternativer, så skal du huske at holde regnestykket op mod den investeringssum, du skal lægge på bordet for at få en varmepumpe op at køre hos jer.

I de fleste tilfælde giver det rent økonomisk mest mening at vælge fjernvarme, hvis du bor i et fjernvarmeområde. Årsagen er, at du slipper for dyre etableringsomkostninger i bytte for en driftsudgift, der som oftest kun er en smule højere.